Kemisk forurening i Nyborg Fjord -Spørgsmål stillet i Nyborg byråd foråret 2025
Alternativet kræver, at byrådet får kortlagt kilderne til den kemiske forurening i Nyborg Fjord og afdækket sundhedsrisiciene ved vandaktiviteter i havnen, før der sættes gang i yderligere bebyggelse ved Nyborg Havn. Er det klogt at udvide bebyggelsen rundt om Nyborg Havn så længe kortlægningen af den kemiske forurening af Nyborg Fjord ikke er kortlagt? Det er et af spørgsmålene som vi i Alternativet gerne vil have svar på af byrådet Vi har talt med medlemmer af Nyborg Kajakklub, og stillet spørgsmålet “spiller i stadig vandpolo og øver i vendinger i havnen” deres svar var det tør vi ikke mere, vi er nødsaget til at tage meget længere ud i Fjorden Den lokal presse beskrev sidste sommer at der var unge mennesker der bade i indre havn, er det sundhedsmæssigt forsvarligt Aarhus Universitet har foretaget undersøgelse af den kemiske tilstand i Nyborg Fjord i 2016, hvor det fremgår at vi er placeret blandt de fjorde med rigtig dårlig tilstand. er det forsvarligt at forsætte væksten af begygelser i vandkanten. alle bygherre benytter vandkanten som salgsgrundlag og fremviser at der kan foretages vandaktiviteter, det er sket senest med materiale fra Bøg Madsen Ejendomme omhandlende “nyt Sølyst” Så sent som i dag har Altinget oplyst af fagdatacenter for miljøfarlige forurenende stoffer der også etableret på Aarhus Universitet. at der er målt flere skadelige stoffer end tidligere. Er byrådet enig i at det ville være godt at få kortlagt hvor den kemiske forurening af Nyborg Fjord kommer fra, er det de nuværende industrier langs fjorden, eller kan vi formode at der er udsving fra tidligere aktiviteter eller er det måske en kombi? Vil byrådet ikke mene at det ville være godt at få udarbejdet modforanstaltninger så vi undgår udvisning. eller mener byrådet at bare vandoverfladen ser godt ud, så er det lige meget hvad den gemmer på. Det tror jeg ikke at der nogle der tænker her i salen
Har vi glemt miljøet?
Læserbrev til Lokalredaktionen Nyborg feb 2025
De 1,5 grader som var målet i Paris aftalen er allerede passeret. Kan vi undlade at stille krav om behovet for at mindske CO2-forbruget når der skal bygges? I Alternativet Nyborg mener vi at det er absurd at undlade at stille skrappe krav ved nybyggeri, og hvis der er bygninger i forvejen, skal de renoveres og indgå i planlægningen. I en nyhedsmail fra TÆNK beskrives at “ I 2024 udsendte Realdania rapporten "Renovering er bedst for klimaet". Denne rapport er bl.a udarbejdet af Aalborg Universitet og Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som her viser at bevaring og renovering i langt de fleste tilfælde er klimamæssigt bedre end nedrivning og nybyggeri” De første skitser til det Nye Sølyst, tyder alt på at bygherre Bøg Madsen ikke tænker på bæredygtighed. Det er igen et betonbyggeri som kræver rigtig mange ressourcer og et enormt CO2 forbrug. Hvis behovet for flere borgere til Nyborg Kommune er et mål som vi skal opfylde, så bør Byrådspolitikerne gennemlæse deres vedtagne Kommuneplan fra 2021. Heri findes en mulighed for flere borgere og boliger, hvor der er taget højde for et mindre klimaaftryk I Kommuneplan står der “Ved Telegrafen... er mulighed for opførelse af ca. 600 boliger...Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag med udgangspunkt i FN’s verdensmål” At tillade nybyggeri, hvor der i stedet kunne foretages en mere bæredygtig renovering, vil altså gå imod kommunens egen målsætning. Vi er nødsaget til at udfordre de gamle tanker om boligbyggeri og se på mulighederne for at udforme en ny byggekultur med de lovede mindre klimaaftryk, gerne langt væk fra vandkanten.
Spørgsmål til Miljøministeren dec 2024
Spørgsmål til Miljøministeren december 2024 Baggrund: Udover spørgsmål til Miljøministeren om Nyborg Havns tilstand, arbejder Alternativet Nyborg med spørgsmålet om en udvidelse af Industrihavnen i Nyborg, som lokalforeningen vil have fokus på i den kommende tid. Kan udvidelsen af havnen komme til at påvirke vandudskiftningen i den indre del af fjorden og dermed forværre tilstanden i den indre fjord ? Det tager vi som næste etape, først med spørgsmål til ministeren om den kemiske tilstand. Alternativet Nyborg har været i en god dialog med GeoHav om den økologiske, biologiske og kemiske tilstand i Nyborg Fjord, hvor alle tre områder mangler at blive kortlagt. Lokalforeningen har valgt at fokusere på de kemiske udfordringer, da der lokalpolitisk har været forhåndsinteresse. Blandt andet er der en bystrand inderst i Fjorden, som er blevet lukket og GeoHav har lige undersøgt en af forureningskilderne til fjorden, nemlig den gamle “Lynfrostgrund”. Derudover kan fjorden være kemisk påvirket af Koppers Denmark, Fortum (Kommune Kemi) og den gamle DSB færgehavn, remise m.m. Spørgsmål 1: Vil Miljøministeren redegøre for, hvorvidt han mener at der er styr på særligt den kemiske tilstand i de indre danske farvande ? Spørgsmål 2: Vil Ministeren svare på, hvordan han agter at styrke arbejdet med at kortlægge mængden af kemiske stoffer i de indre danske farvande, så vi kan få kortlagt om Danmark nærmer sig overholdelse af EU-Vandrammedirektiv ? ' Spørgsmål 3: Vil Miljøministeren redegøre for hvilken indsats, han påtænker der specielt skal til for at redde Nyborg Fjord ? De er bekendt med at efter besvarelse af spørgsmål S 32, stillet d. 03.10.23, at der er en badestrand i Nyborg Fjord (Bystranden) der er så påvirket af kemiske stoffer at badning frarådes. Forholdet på Bystranden er uændret et år efter. Vil ministeren igangsætte en kontrolovervågning af vandkvaliteten i Nyborg Fjord og Indre Havn, som er påkrævet i henhold til EU's vandrammedirektiv ? Spørgsmål 4: Alternativet Nyborg Vil Miljøministeren svare på, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at få fastlagt hvor de kemiske stoffer i Nyborg Fjord stammer fra, så det er muligt at få igangsat initiativer, så den kemiske påvirkning af fjorden kunne udbedres ?
Alternativet ønsker at hele byrådet tager hånd om Nyborg Fjord
Læserbrev til Nyborg Avis d. 16.07.2024
I Alternativet i Nyborg undrer vi os over den manglende opmærksomhed om, at Nyborg Fjord befinder sig i den ekstremt dårlige tilstand. Koppers mystiske tilladelse til at sive kemikalier/giftstoffer direkte ud i Nyborg Fjord har ikke fået Venstre eller Socialdemokratiet i Nyborg Byråd ud over rampen. I Alternativet takker vi SF-Nyborg for den opmærksomhed, de har givet oplysninger om Koppers nedbrydning af Nyborg Fjord. I Alternativet forstår vi ikke, hvordan det er muligt for Koppers at få en sådan tilladelse til at udpumpe antracen direkte i Fjorden. Antracen har en tendens til at krystalliseres i vandet og er fundet i sandbunden ved stranden. I Alternativet har vi tidligere søgt at få oplyst, hvor forureningen kom fra, så kilden til forureningen kunne stoppes. Siden der blev opsat skiltning, der fraråder badning på stranden ved Byparken. Alternativet folketingsgruppe har i den forbindelse også stillet spørgsmål til Miljøministeren, som gav et par undvigende svar. Nu har det i nogle måneder været en sag, som bliver tiet ihjel af de store partier i Nyborg Byråd, selv om Miljøministeriet ikke kun har valgt at bryde loven ved at gøre det muligt for Koppers at fortsætte med at pumpe miljøfarlige stoffer ud i Fjorden, der allerede er alt for forurenede. Det sker samtidig med, at Koppers har en genbo ovre på den anden side af Nyborg Fjord, Fortum, som er ekspert til at håndtere miljøfarlige restprodukter fra industriproduktion. Ansatte Erhvervschefer i Nyborg Kommune har den ene gang efter den anden rost klyngesamarbejdet i den lokale kemiske klynge. Hensigten med industri klynger er, at de skulle understøtte hinanden med de udfordringer, de nu engang har. Her har klyngebegrebet svigtet, hvilket måske er sket af økonomiske interesser. Det kunne også være baggrunden for, at Miljøministeriet giver den lovstridige tilladelse. I Alternativet Nyborg lover vi at bibeholde kontakten til vores folketingsgruppe, om tilstanden i Nyborg Fjord. Vi ser meget gerne, at de politiske grupper i Nyborg Byrådet lægger pres på deres kollegaer i Folketinget, så vi om et par år igen kan benytte stranden ved Byparken og undgå påvirkning af helbred. Forperson Alternativet Nyborg Bjarne Christiansen
Alternativet Nyborg om udsivning af PFAS i Nyborg Fjord: Vi ønsker handling for at undgå katastrofe
Brev til Nyborg Kommune
Alternativet i Nyborg har i forlængelse af den offentlige høring om det forurenede grundvand under Fortum, der skal pumpes op, sendes i kloakkerne og renses på rensningsanlægget i Nyborg, stillet en række spørgsmål til Region Syddanmark. Svarene har rejst ny viden om problematisk udsivning af PFAS til Nyborg Fjord, skriver Alternativet Nyborg i en pressemeddelelse. – Udsivningen har værdier over det tilladte. Jeg tænker faktisk, det er alvorligt. Det må regionen også synes, for de har henvendt sig til Miljøstyrelsen, som er begyndt at undersøge det. Jeg er også bekymret for cocktail-effekten. Altså om mængden af forskellige kemikalier kan udgøre et kæmpe problem. Hver for sig er værdien måske ”acceptabel” eller ikke over det tilladte, men hvad sker der, når de blandes sammen?, spørger Bjarne Christiansen fra Alternativet Nyborg. Skandalen i Korsør Alternativet Nyborg understreger, at de ikke er ude på at lave skræmmekampagne, men at det ville være en katastrofe at handle for sent. PFAS og PFOS kom til danskernes kendskab, da der i foråret 2021 blev fundet PFOS i koncentrationer langt over grænseværdien i kalvekød fra et kogræsserlaug ved Korsør. Desuden blev det også fundet i kroppen hos 188 medlemmer af lauget heriblandt børn, samt i fisk, grundvand og kolonihaver i nærheden af Korsør Brandskole, hvor PFOS har været brugt i brandslukningsskum. Hvad med Nyborg? Ifølge Alternativet Nyborg strømmer der PFAS og PFOS-forurenet grundvand ud i selve fjordenstrømmer der PFAS og PFOS-forurenet grundvand ud i selve fjorden, særligt i den nordlige lavvandede del af fjorden med en faktor 10 over tilladte norm. På hjørnet af Kystvej og industriområdet er der en forurening af Nyborg Fjord med PFOS med en faktor 2,6 for marint overfladevand. Nyborg Avis er blevet forsynet med en aktindsigt dateret 15. marts fra Region Syddanmark, hvor det fremgår, at der er påvist “en påvirkning af Nyborg Fjord med PFAS-forbindelser … (og at) de påviste indhold vurderes at være forhøjede … Forureningen vil være omfattet af den offentlige indsats overfor overfladevand med mindre der kan findes en ansvarlig forurener”. Alternativet Nyborg er bekymrede for sundheden for både mennesker, fisk, muslinger, vadefugle og andet liv i området. Alternativet har fået oplyst, at det er Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed hos Fortum, og at regionen har bedt Miljøstyrelsen vurdere, om der skal igangsættes en yderligere afklaring af PFAS-forureningen i Nyborg Fjord. – Vi kan ikke tolerere PFAS og PFOS forurening i Nyborg Fjord. Vi må gøre alt for, at fjorden får en tilstand, så brugerne af fjorden ikke risikerer at blive syge. Vi opfordrer myndighederne til, at der må arbejdes hurtigt, så vi undgår yderligere forurening af Nyborg Fjord med PFAS. Vi må også have oplyst, evt. gennem skiltning, om der kan sankes blåmuslinger i det lavvandede område langs golfbanen, samt hvis man ved et held skulle støde på en fisk i fjorden, kan den så spises?, udtaler Bjarne Christiansen på vegne af partiets østfynske afdeling. Er kloakkerne tætte nok? Alternativet Nyborg anerkender, at den kommunale godkendelse til Fortum om det forurenede grundvand til offentlig kloak er efter bogen. Alternativets egne rådgivere vurderer også, at den meget korte periode, der er givet tilladelse til med oppumpning af grundvand gennem sand og kulfilter i forbindelse med Fortums byggeproces og udledning til kloakken og derefter til rensningsanlægget, ikke er forbundet med stor fare for forurening af nærmiljøet fra denne proces. Dog stiller de interne eksperter i Alternativet spørgsmålstegn ved, om kloakkerne er tætte på vej til rensningsanlægget, og hvilken håndtering, der er af slammet fra rensningsanlægget efter rensningen. – Vi startede med at spørge forsyningen, om de var klar til at håndtere de giftstoffer, de skulle modtage. De henviste til kommunen, som så henviste til regionen. Vi ønsker undersøgelse af sagen og oplysning og mener blot, at borgerne også har ret til at blive oplyst. Vi vil også gerne vide, om der kan gøres noget for at bremse forureningen, eller om det er for sent. Det er jo heller ikke sikkert, at det overhovedet har noget med Fortums aktiviteter at gøre. Men man er nødt til at undersøge det til bunds lidt hurtigt, siger Bjarne Christiansen. Leder for Klima, Plan og Natur i Nyborg Kommune, Charlotte Markvardsen vil gerne kommentere på Nyborg Avis’ henvendelse om sagen, men først engang efter påskeferien. Nyborg Avis vil følge op på udviklingen i denne sag og lade flere involverede parter og eksperter uddybe.
