Alternativet Nyborg
Vi ønsker et ærligt valg i Nyborg
Nu kommer kommunalvalget, og så må vi se om der kun bliver valgt ærlige mennesker som er til at stole på. Vi har jo i Nyborg set hvordan personer som er blevet valgt, bagefter melder sig ud af det parti som de skulle repræsentere, for at blive løsgænger eller direkte partihopper. Det er for mig en snyder (mildt udtrykt) . Snyder alle de frivillige fra partiforeningen som har gjort det store arbejde i valgkampen og med økonomisk støtte. Allerværst bedraget de vælgere, som har stemt på partiet for så bagefter at se personen stikke af. Disse snydere, som ikke mere vil stå ved den politik de er valgt til at skulle repræsentere, bør stoppe i byrådet, og suppleanten træde ind. Her kommer en meget klar melding fra Alternativet her i Nyborg. Ingen adgang til snydere og bedragere. Vi har direkte skrevet i vores vedtægter at valgte byrådsmedlemmer ikke kan komme ind hos os. Det er vores store respekt for vælgernes stemme. (skrevet af Søren Dalmark 8 oktober 2025)
I Alternativet vil vi gerne vende Nyborg By på hovedet.
Alternativet vil erstatte tilfældig investorstyret byudvikling i Nyborg med en helhedsorienteret, borgerdrevet plan, der prioriterer sammenhæng, natur og lokalsamfund. De store forandringer, der er sket de sidste årtier, har haft et udgangspunkt af tilfældigheder. Vi har glemt naturen og de mennesker, der allerede bor i byen og de kommende tilflyttere. Vi er igang med at fostre en by uden planlægning. Vi giver hver enkelt bygherre lov til at udforme sine egne påhit uden en overordnet ramme. Hov, der kommer en Bøg Madsen, der gerne vil rive flere huse ned og bygger nye seksetagers karréer ud til fjorden. Samtidig opstår der en drøm få hunderede meter væk. En industrihavn ud i Fjorden med vindmøller på kaj-anlægget. Mange andre bysamfund forsøger at adskille industrihavn og kemisk industri væk for menneskers boliger. I nutidens byråd har den udfordring ingen vægt. Vi lader investorer som ADP- Nyborg Havn, Bøg Madsen og andre, udvikle deres egen udviklingsplaner uden en vurdering om det skaber en fornuftig byudvikling. Vi bør ændre at næsten alle får lov til at udarbejde “egne” lokalplaner hovedløst uden en overordnet planlægning, så det alene passer ind i deres egne interesser. I Alternativet mener vi, at det er ikke nok med et facaderåd, som koncentrerer sig om Nyborgs gamle bykerne. Vi har behov for en stærk indsats på den overordnede byplanlægning udarbejdet af os borgere sammen med en afdeling for byplanlægning i Kommunen.
Hvem skriver lokalplanerne – og hvem skriver demokratiet ud af dem?
Lokalplaner bliver i stigende grad udarbejdet af private rådgivere betalt af bygherrer, hvilket skaber en illusion af neutralitet og underminerer reelt borgerinddragelse. Der kræves øget transparens om, hvem der skriver planerne, klar armslængde mellem rådgiver og investor samt tidlig inddragelse af borgerne. Af Bjarne Christiansen, Nyborg, Forperson Alternativet Nyborg Forestil dig, at du bliver inviteret til at komme med input til en ny lokalplan. Der er flotte illustrationer, officielle dokumenter og borgermøder, der signalerer indflydelse. Men hvad nu, hvis det hele reelt er skrevet af en privat rådgiver, betalt af en bygherre, længe før nogen borger bliver hørt? Det lyder som en teknisk detalje. Det er det ikke. Det er et demokratisk problem. I flere kommuner – herunder min egen, Nyborg – ser vi nu, at bygherrer betaler private rådgivere for at udarbejde lokalplanforslag. To seneste eksempler på byggeprojekter i Nyborg Kommune er det nye butikcenter, som nu er afsluttet, og Sølyst som er under udarbejdelse. Her er det ejendomsselskabet Bøg Madsen som har bestilt og betalt for udarbejdelse af kommende lokalplan for et ’nyt’ Sølyst (det vil sige nedrivning af en bevaringsværdig bygning), udarbejdet af COWI. Kommunen samarbejder med dem, ja, men det er rådgiverne, der fører pennen. Og de arbejder for den investor, der har størst økonomisk interesse i, at planen bliver vedtaget. Alligevel sendes forslaget i høring med kommunens logo og stempel, som om det er skrevet af embedsværket i borgernes tjeneste. Det skaber en illusion af neutralitet og armslængde, som ikke holder i virkeligheden. Vi risikerer, at borgerinddragelsen bliver reduceret til et ritual. Mange oplever, at deres indsigelser ikke tages alvorligt, og at planerne allerede virker låste, når de når frem til høringsfasen. Måske fordi de i praksis er låste. Når retningen og detaljerne i en lokalplan reelt fastlægges i dialogen mellem investor og rådgiver, længe før den politiske eller offentlige debat begynder, bliver det svært at tage nærdemokratiet alvorligt. Det her handler ikke om, at det er forkert at bygge nyt – eller forkert, at rådgivere hjælper med det tekniske. Men det er fundamentalt problematisk, når det demokratiske ansvar bliver udliciteret til aktører med stærke økonomiske interesser. Det skaber tvivl om, hvem der egentlig former vores fysiske omgivelser – og på hvis vegne. Hvis kommunen vil værne om sin integritet og borgernes tillid, er der brug for tre konkrete ændringer: Transparens: Hvem har skrevet lokalplanen, og hvem har betalt for arbejdet? Det bør fremgå tydeligt. Armslængde: Eksterne rådgivere skal ikke fungere som bygherrens forlængede arm – men som teknisk bistand under kommunens ansvar. Tidlig borgerinddragelse: Hvis vi skal tage demokratiet alvorligt, skal borgernes stemmer høres, før planerne er færdige – ikke efter. Det er fristende at se lokalplaner som noget for specialister: ingeniører, arkitekter og jurister. Men lokalplaner er i virkeligheden det sted, hvor vores fælles fremtid formes. Det handler om, hvordan vi bor, mødes, færdes – og hvem der bestemmer det. Demokratiet starter ikke i stemmeboksen. Det starter dér, hvor planerne tegnes. Og lige nu bliver de i stigende grad skrevet med pennen i andres hænder.
Alternativets Grundlovstale 2025
Ægte demokrati kræver løbende borgerinddragelse lokalt, fx gennem kommunale borgerting om biodiversitet, klima og bevarelse af lokale institutioner. Der opfordres til en grundlovsrevision, der også inddrager naturens rettigheder og sikrer, at alle skabninger får en stemme i fremtidens demokrati. ***************************** Tak fordi jeg må få ordet. På denne særlige dag, hvor vi fejrer vores grundlov, vores demokrati og alt det, vi som samfund har bygget op i fællesskab. I går var jeg til bryllup. Et palæstinensisk bryllup. Der var dans, der var glæde, og der var øjeblikke af lys og håb. Og samtidig… under alt det smukke, lå der også noget andet. En sorg, et savn, en uro. For verden brænder lige nu. Og det mærker man – selv midt i kærlighedens fest. Det har fået mig til at tænke over, hvad det egentlig er, vi fejrer i dag. Grundloven. Den handler ikke bare om paragraffer. Den handler om mennesker. Om retten til at være med. Retten til at sige sin mening. Retten til at tro, elske og leve frit – uden frygt. Og i en tid, hvor overvågning stiger, ytringer censureres, og hvor demokratiske institutioner angribes i Danmark, er det ikke nok, at vi bare fejrer vores demokrati. Vi skal forsvare det. Vi skal styrke det. Og vi skal udvide det – så flere føler sig som en del af det. For demokrati er ikke en tilstand. Det er en proces. Det er ikke kun noget, vi stemmer hvert fjerde år. Det er noget, vi bygger op sammen – i hverdagen, i vores byer, i vores fællesskaber. Og her kommer vi til det lokale. Til noget, jeg tror, vi tit glemmer: Nemlig at demokratiet begynder lige uden for vores dør. Når vi involverer borgerne i beslutninger. Når vi lytter til dem, der ikke råber højest. Når vi tør gentænke, hvordan vi inviterer mennesker ind i fællesskabet – ikke bare som brugere eller klienter, men som aktive medborgere med noget på hjerte. Borgerinddragelse er ikke bare en metode. Det er demokratiets puls. Det er dér, tilliden bygges. Og uden tillid – intet demokrati. Jeg forestiller mig et kommunale borgerting som skal arbejde med kommunal biodiversitet og klimaudfordringer, som skal vejlede den lokale indsats Landsbyerne skal høres hvad de tænker der skal til for at bevarer forsamlingshuset, idrætsforeningen, den lokale skole og er der mulighed for at bevarer eller genskabe en lokal butik Så lad os bruge denne grundlovsdag som en påmindelse. Ikke bare om hvor langt vi er kommet – men også om hvor langt vi stadig skal. For frihed og medbestemmelse er ikke givet – det skal vedligeholdes. Det skal deles. Og det skal forsvares – ikke kun mod ydre trusler, men også mod ligegyldighed. Inden vi når til afslutningen, er jeg nødt til at komme ind på en revision af grundloven. Der er sket meget i samfundet siden 1849 hvor Grundloven blev vedtaget. Hvordan giver vi naturen rettigheder. Det har Grundloven ikke taget højde for, det bliver fremtidens forpligtelse at indtænke andre ligesindede skabninger i en nytænkning af grundloven. Den debat om tage de kommende år. Til sidst vil jeg bare sige: Demokrati er noget, vi gør – sammen. Og hvis vi hver især gør lidt – så gør det en forskel. Tak for ordet. Og god Grundlovsdag.
Ny politisk kultur i Nyborg!
Læserbrev nov 2024
Nu er budget 2024 vedtaget i Byrådet, og om et år er der så kommunalvalg. Så bliver der mulighed for at konfrontere de nuværende byrådspartier med konsekvenserne af budgettet. Ved næste års kommunalvalg vil Alternativet også være med på stemmesedlen og deltage i debatterne om de politiske prioriteringer og borgernes ve og vel. For det første er den måde budgettet bliver skabt på stærkt utilfredsstillende. Vi så at den ansatte kommunalledelse egenhændigt fremkom med et stort sparekatalog uden at byrådet eller økonomiudvalget eller borgmesteren havde givet dem den opgave. Der var ikke noget i nogen referater fra det politiske niveau. Det betyder at embedsværket politiserer og det kan på ingen måde accepteres. Et eksempel var Kommunaldirektørens forslag om at lukke to landsbyskoler, noget som Alternativet var stærkt imod, og som da heller ikke blev vedtaget i byrådet. Det er en procedure som Alternativet vil have ændret således, at et embedsværk arbejder efter politisk anvisning og derudfra foretager økonomiske beregninger og konsekvenser til politiske forhandlinger og beslutninger Alternativet Nyborg
Serviceteamet en aktiv del af Nyborg Kommune!
Læserbrev til Fyens.dk okt 2024
Serviceteamet har været en aktiv del af Nyborg Kommune siden 2008. De har stået for rengøring af skoler, børnehaver, kommunale kontorer og vaskeri for plejehjem og hjemmeboende ældre, der ikke havde mulighed for egen tøjvask, kommunale dørmåtter og serviceteamets egne klude, håndklæder m.m. Ikke nok med at organisationen har udført meget god service, det har også været en arbejdsplads, som gav plads til en del medarbejdere, der ellers ikke har haft nemt ved at være en fast del af det almindelige arbejdsmarked. Der har igennem mange år været fast kontakt mellem jobcentret og Serviceteamet for at de kunne rekruttere medarbejdere der havde brug for at komme i et forløb der kunne give dem en varig kontakt med arbejdsmarkedet Serviceteamet har taget personlige hensyn til en del af medarbejderstaben, så de kunne fastholde en faste ansættelser fx via fleksjob og andre tiltag. I det nye kommunale budget står området til at skulle reducere økonomien med 1,4 million i 2025 og 2,8 millioner i 2026. Pengene er beskrevet til at skulle findes ved at sætte Serviceteamet i offentligt udbud, hvormed det kan ske at en privat aktør overtager opgaven. Mange medarbejdere står til at miste deres arbejde på grund af denne plan. Der er ca. 80 fastansatte medarbejdere i serviceteamet, med en ansættelsesgrad fra 15 timer til fuldtidsansatte. Vores beregning viser, at der sker en reduktion på ca. 15% af de ansatte, hvis man regner med at der ikke skal findes et provenu til en evt. ny arbejdsgiver Vi må forvente, at en almindelig privat arbejdsgiver lægger mere vægt på økonomi, effektivitet og arbejdsomhed, end den personlige hensyntagen som prioriteres af serviceteamet, så med en privat arbejdsgiver kan man forvente en endnu mindre ansættelsesgrad. Spørgsmålet er, om Nyborg Kommune overhovedet vil opnå en reduktion af udgifterne? I dag modtager vi en stor værdifuld service af mange svært integrerbare medarbejdere. Hvis de fyres og ikke kan få nyt arbejde, vil det medføre mange udgifter til andre afdelinger i det offentlige system. Tidligere har Nyborg Kommune forsøgt at udlicitere området. I 2012 gav det reelt ikke noget udbytte. Disse planer kunne umiddelbart se ud som en talmæssig løsning på budgettet for år 2025-29. Derimod ser det ud som byrådet ikke har regnet med de mange ekstra omkostninger, der kan opstå andre steder i den offentlige administration ved at afskedige medarbejdere, hvor en del er på kanten af arbejdsmarkedet? Vi venter spændt på det, men frygter resultatet. OBS - Det er værd at bemærke: Vej og Park er også gode til at integrere mange medarbejdere, som vanskeligt kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Her kan opstår samme udfordring for mange ansatte - fyring. Ønsketænkning kan være farlig, når konsekvenserne er svære at se i øjnene, og man blot kan feje problemerne over til et andet bord
Hvor er byplanen for Nyborg – og byens identitet?
Nyborg mangler en samlet byplan, hvilket har ført til en fragmenteret identitet præget af tilfældige investorprojekter uden hensyn til natur, kultur og æstetik. Alternativet Nyborg foreslår en borgerdrevet helhedsplan baseret på byens historiske arv, grønne forbindelser og sammenhæng mellem Nyborg By, Ørbæk, Ullerslev og landsbyerne. Gennem årtier har Nyborg udviklet sig uden en samlet vision. Byudviklingen har været styret af tilfældigheder, særinteresser og hurtige løsninger – uden blik for æstetik, etik og helhed. Resultatet er en by, der i stigende grad mangler sammenhæng og identitet. Nyborg fremstår i dag som et arkitektonisk puslespil med brikker fra vidt forskellige spil: trafikårer, tankstationer, burgerbarer og nu en voksende industrihavn. Byens naturlige åndehuller, grønne korridorer og kulturarv er tilsidesat, selvom de er det, der skaber livskvalitet for borgere, tilflyttere og turister. Byens identitet burde bygge på dens historiske arv som kongeby og fæstningsby – og på den stærke sammenhæng med de omkringliggende landsbyer og satellitbyerne Ørbæk og Ullerslev. De små lokalsamfund er en del af kommunens helhed og bør tænkes aktivt ind i en strategi, hvor grønne forbindelser, stier, kulturtilbud og fælles identitet binder hele kommunen sammen. I dag står de isolerede, mens Nyborg By udvikler sig uden retning. Bygherrernes individuelle projekter står som enlige “tidsler” i seks etagers højde eller som firkantede betonklodser i tilfældigt udvalgte farver – uden dialog med natur, kultur eller eksisterende bebyggelse. Samtidig prioriteres kemisk industri og en større industrihavn midt i byen. Hvor andre byer konsekvent adskiller boliger og industri, synes dette hensyn fraværende i Nyborgs byråd. Ja, der blev vedtaget en kommuneplan i 2021. Men en plan på papiret gør ingen forskel, hvis den konstant udhules af dispensationer og investorhensyn. Inden byen for alvor mister sin sjæl, må Nyborg have en reel byplan, som: Definerer en tydelig identitet med afsæt i historie, natur og helhed. Sikrer sammenhæng mellem Nyborg By, Ørbæk, Ullerslev og landsbyerne. Sætter grønne områder og menneskelig trivsel før industriinteresser. Overholdes uden undtagelser. Det nuværende byråd har endnu ikke leveret denne vision, og flere frygter, at opgaven først tages alvorligt efter KV25. Men Nyborg kan ikke vente to år mere. Alternativet Nyborg foreslår, at borgere, fagfolk, arkitekter og kommunens egne medarbejdere sammen udvikler en helhedsplan, der skaber en smuk, sammenhængende og levende by – i stedet for et misfoster af tilfældigheder. Hvis vi vil have en by og en kommune med stolthed, liv og tiltrækningskraft, skal vi handle nu. Ellers risikerer vi, at Nyborg mister både sin sjæl og sin identitet.