Alternativet Nyborg
Grundlovsdag 2026 tale og sang
GRUNDLOVSTALE – MED SANG, TALE OG AFSLUTTENDE APPEL Af næstforperson i Alternativet Nyborg og medlem af hovedbestyrelsen Kære alle sammen. Inden jeg siger noget som helst andet, vil jeg gerne begynde med det, der binder os sammen i dag: fællesskab. Vi står her under åben himmel, og vi skal synge en sang, der handler om det ansvar, vi deler - for hinanden, for demokratiet og for den klode, vi kun låner af vores børn. Det er en sang, jeg selv har skrevet til dagen i dag, og jeg håber, I vil synge med. GRØN GRUNDLOVSSANG Melodi: "Livstræet" Omkvæd Lad os passe på livet og jorden Være modige og turde at stå vagt om fremtiden, mennesker, en klode Hvor livet det kan bestå Vers 1 Grundloven giver os ret og ro minder os om vores bånd vi deler ansvar for hinanden jorden vi er fælles om Vers 2 Et samfund kendes på de valg vi træffer når det bliver svært naturen kræver mod og håb at kæmpe for det vi har kært Vers 3 Børn og ældre mærker byrden som vi andre burde ta' Ansvar, det skal vi tage sammen kloden er en fælles sag Vers 4 Vi har et ansvar for vor klode låner den kun for en stund lad os beskytte den med mod i handling, håb og fælles ånd Tak fordi I sang med. Og lad os blive i den stemning et øjeblik. For den sang, vi lige har sunget, rummer noget af selve essensen i Grundlovsdag. Den handler om ansvar. Om mod. Om fællesskab. Og om at passe på det, der gør livet muligt. Præcis som Grundloven. TALEN Grundloven blev ikke til i fredstid. Den blev til, fordi mennesker turde stå vagt om fremtiden - ligesom vi synger i omkvædet. Mennesker, der havde fået nok af at være undersåtter. Nok af at blive styret uden indflydelse. Nok af at blive behandlet som brikker i et system. Demokrati er aldrig blevet givet gratis. Det er blevet krævet. Af mennesker, der insisterede på, at deres liv havde værdi. Og derfor er Grundloven heller ikke bare et dokument. Den er et levende løfte. Et løfte om, at mennesker ikke kun skal fungere i et system - men leve i et samfund. Et samfund, hvor vi som vi synger - "deler ansvar for hinanden." Men spørgsmålet i dag er ikke, om vi har en Grundlov. Spørgsmålet er, om vi lever op til ånden i den. For et samfund kan godt være demokratisk på papiret og samtidig miste forbindelsen til mennesket. Det sker, når økonomi vægter højere end værdighed. Når tempo vægter højere end trivsel. Når effektivisering vægter højere end nærvær. Det sker, når børn og ældre - som vi synger - "mærker byrden, som vi andre burde ta." Og det sker, når naturen bliver noget, vi tager os af senere. Når vi glemmer, at vi - som sangen siger - "låner den kun for en stund." LOKALPOLITIKKEN – OG HVORFOR DEN ER EN DEL AF GRUNDLOVENS ÅND Her i Nyborg Kommune står vi midt i store økonomiske udfordringer. Millioner skal findes. Der skal skæres, omstruktureres og effektiviseres. Men vi ved også, hvad der sker, når systemet mister blikket for mennesket. Vi have set en social skandale ryste tilliden i Nyborg. Og nu ved vi også, at det ikke bare er noget, mange af os har fornemmet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har pålagt Ankestyrelsen at genåbne sagen, fordi grundlaget for ikke at fortsætte tilsynet ganske enkelt ikke var tilstrækkeligt belyst. Det siger noget vigtigt: At det, der er sket i Nyborg, stadig ikke er godt nok håndteret. Jeg står her ikke kun som borger. Jeg står her som næstforperson i Alternativet Nyborg og medlem af hovedbestyrelsen. Men også som en, der mener, at det netop i svære tider bliver tydeligt, hvilke værdier vi vælger at holde fast i. Og nu står vi endnu en gang over for store besparelser. Besparelser, som igen risikerer at ramme dem, der har mindst at stå imod med. Det er de børn, de unge, de familier og de borgere, der har mest brug for, at vi tænker forebyggende, helhedsorienteret og menneskeligt ikke kun økonomisk. For når forebyggelsen mangler, bliver regningen større senere. Når helhedssynet mangler, svigter vi mennesker i stykker i stedet for at møde them som hele liv. Og når modet mangler, bliver stilstand alt for ofte solgt som ansvarlighed. Men mennesker er ikke poster. Børn er ikke projekter. Ældre er ikke logistik. Og naturen er ikke en ressourcebank. Det er liv. Og et samfund, der glemmer det, mister forbindelsen til sig selv. MISTRIVSEL OG KLIMA – TO KRISETEGN, ÉN ROD Vi ser det i mistrivslen blandt børn og unge. Og vi ser det også i, hvordan vores skoler igen og igen har stået for skud gennem mange år. Skoler, som er nogle af de vigtigste steder i vores børns liv – dér, hvor de tilbringer mange af deres vågne timer, danner fællesskaber, lærer og bliver klædt på til et selvstændigt og velfungerende voksenliv. Derfor er skolen ikke bare en bygning eller en budgetpost. Den er et dannelsesrum. Et fællesskab. Et sted, hvor børn skal kunne være trygge og lære bedst muligt. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Jeg har selv været skolebestyrelsesformand i byen gennem mange år, og jeg er i dag skolebestyrelsesformand på Danehofskolen. Jeg er også skolepolitisk aktiv i Skole og Forældre, hvor vi dagen før Grundlovsdag netop har oprettet en lokalafdeling i Nyborg Kommune, fordi det kræver fællesskab, sammenhold og mod, hvis vi som forældre skal stå stærkere sammen. For vi skylder vores børn en skole, der både er tryg og et sted, hvor de kan dannes og lære bedst muligt. Det skylder vi dem. Og derfor må vi stå last og brast om børnene. Barndommen venter ikke. Ungdommen venter ikke. Og klimaet venter heller ikke. Og også her i Nyborg mærker vi, hvad det betyder, når klima, miljø og natur ikke prioriteres højt nok. Når beslutninger trækkes i langdrag. Når der nøles dér, hvor der er brug for mod. For det handler ikke kun om fjerne katastrofer. Det handler om den natur, vi omgiver os med, om vores miljø, om vores fællesskaber og om den historie, vi har ansvar for at give videre. Og alligevel bliver klimaet ofte behandlet som noget, vi kan tage os af senere. Men naturen forhandler ikke. Klimaet tager ikke kaffepause. Og derfor synger vi også: "Naturen kræver mod og håb - at kæmpe for det vi har kært." Det is ikke poesi. Det er politik. Det er virkelighed. HVAD ALTERNATIVET STÅR FOR Jeg står her som repræsentant for Alternativet, fordi jeg tror på, at politik handler om menneskesyn. At trivsel ikke er luksus. At omsorg ikke er svaghed. At natur ikke er pynt. At fællesskab ikke er gammeldags. At håb ikke er naivt. At mod ikke er farligt. Og at et samfund skal måles på, hvordan det behandler dem, der har mindst. Det var sandt, da Grundloven blev skrevet. Og det er sandt i dag. AFSLUTTENDE APPEL Kære venner. Når vi står her i dag og synger om at passe på livet og jorden, så er det ikke bare en poetisk linje. Det er en politisk fordring. En påmindelse om, at vores demokrati kun lever, når vi giver det liv. Vi kan ikke nøjes med at fejre Grundloven én dag om året. Vi skal leve den - hver dag. I vores beslutninger. I vores prioriteringer. I vores måde at behandle hinanden på. For vi synger om mod. Men mod er ikke noget, man har. Mod er noget, man vælger. Vi synger om ansvar. Men ansvar er ikke noget, man taler om. Ansvar er noget, man tager. Vi synger om en klode, hvor livet kan bestå. Men det kræver, at vi tør sige fra, når naturen presses. At vi tør sige til, når mennesker presses. At vi tør insistere på, at vores børn, vores skoler og vores fællesskaber ikke må betale prisen for kortsigtede løsninger. Og det er netop derfor, jeg står her som næstforperson i Alternativet Nyborg og medlem af hovedbestyrelsen. Fordi jeg tror på, at politik skal være mere end drift. Mere end tal. Mere end systemer. Og fordi Nyborg fortjener et lederskab, der tager ansvar for hele mennesker, for vores fælles natur og for det samfund, vi giver videre. Politik skal være menneskelighed i praksis. Omsorg i handling. Fællesskab i beslutninger. Mod i det lange perspektiv. Så lad os love hinanden én ting i dag: At vi vil være dem, der står vagt om fremtiden. At vi vil være dem, der tager ansvar, når det er svært. At vi vil være dem, der insisterer på, at vores børn og vores natur ikke må betale prisen for kortsigtede løsninger. At vi vil være dem, der som vi sang passer på livet og jorden. Tak for jeres tid. Tak for jeres stemmer. Og tak for jeres vilje til at tro på, at vi kan skabe noget bedre sammen. Og tak fordi I vil være med til at skabe et Nyborg og et samfund hvor livet kan bestå.
Vi ønsker et ærligt valg i Nyborg
Nu kommer kommunalvalget, og så må vi se om der kun bliver valgt ærlige mennesker som er til at stole på. Vi har jo i Nyborg set hvordan personer som er blevet valgt, bagefter melder sig ud af det parti som de skulle repræsentere, for at blive løsgænger eller direkte partihopper. Det er for mig en snyder (mildt udtrykt) . Snyder alle de frivillige fra partiforeningen som har gjort det store arbejde i valgkampen og med økonomisk støtte. Allerværst bedraget de vælgere, som har stemt på partiet for så bagefter at se personen stikke af. Disse snydere, som ikke mere vil stå ved den politik de er valgt til at skulle repræsentere, bør stoppe i byrådet, og suppleanten træde ind. Her kommer en meget klar melding fra Alternativet her i Nyborg. Ingen adgang til snydere og bedragere. Vi har direkte skrevet i vores vedtægter at valgte byrådsmedlemmer ikke kan komme ind hos os. Det er vores store respekt for vælgernes stemme. (skrevet af Søren Dalmark 8 oktober 2025)
I Alternativet vil vi gerne vende Nyborg By på hovedet.
Alternativet vil erstatte tilfældig investorstyret byudvikling i Nyborg med en helhedsorienteret, borgerdrevet plan, der prioriterer sammenhæng, natur og lokalsamfund. De store forandringer, der er sket de sidste årtier, har haft et udgangspunkt af tilfældigheder. Vi har glemt naturen og de mennesker, der allerede bor i byen og de kommende tilflyttere. Vi er igang med at fostre en by uden planlægning. Vi giver hver enkelt bygherre lov til at udforme sine egne påhit uden en overordnet ramme. Hov, der kommer en Bøg Madsen, der gerne vil rive flere huse ned og bygger nye seksetagers karréer ud til fjorden. Samtidig opstår der en drøm få hunderede meter væk. En industrihavn ud i Fjorden med vindmøller på kaj-anlægget. Mange andre bysamfund forsøger at adskille industrihavn og kemisk industri væk for menneskers boliger. I nutidens byråd har den udfordring ingen vægt. Vi lader investorer som ADP- Nyborg Havn, Bøg Madsen og andre, udvikle deres egen udviklingsplaner uden en vurdering om det skaber en fornuftig byudvikling. Vi bør ændre at næsten alle får lov til at udarbejde “egne” lokalplaner hovedløst uden en overordnet planlægning, så det alene passer ind i deres egne interesser. I Alternativet mener vi, at det er ikke nok med et facaderåd, som koncentrerer sig om Nyborgs gamle bykerne. Vi har behov for en stærk indsats på den overordnede byplanlægning udarbejdet af os borgere sammen med en afdeling for byplanlægning i Kommunen.
Hvem skriver lokalplanerne – og hvem skriver demokratiet ud af dem?
Lokalplaner bliver i stigende grad udarbejdet af private rådgivere betalt af bygherrer, hvilket skaber en illusion af neutralitet og underminerer reelt borgerinddragelse. Der kræves øget transparens om, hvem der skriver planerne, klar armslængde mellem rådgiver og investor samt tidlig inddragelse af borgerne. Af Bjarne Christiansen, Nyborg, Forperson Alternativet Nyborg Forestil dig, at du bliver inviteret til at komme med input til en ny lokalplan. Der er flotte illustrationer, officielle dokumenter og borgermøder, der signalerer indflydelse. Men hvad nu, hvis det hele reelt er skrevet af en privat rådgiver, betalt af en bygherre, længe før nogen borger bliver hørt? Det lyder som en teknisk detalje. Det er det ikke. Det er et demokratisk problem. I flere kommuner – herunder min egen, Nyborg – ser vi nu, at bygherrer betaler private rådgivere for at udarbejde lokalplanforslag. To seneste eksempler på byggeprojekter i Nyborg Kommune er det nye butikcenter, som nu er afsluttet, og Sølyst som er under udarbejdelse. Her er det ejendomsselskabet Bøg Madsen som har bestilt og betalt for udarbejdelse af kommende lokalplan for et ’nyt’ Sølyst (det vil sige nedrivning af en bevaringsværdig bygning), udarbejdet af COWI. Kommunen samarbejder med dem, ja, men det er rådgiverne, der fører pennen. Og de arbejder for den investor, der har størst økonomisk interesse i, at planen bliver vedtaget. Alligevel sendes forslaget i høring med kommunens logo og stempel, som om det er skrevet af embedsværket i borgernes tjeneste. Det skaber en illusion af neutralitet og armslængde, som ikke holder i virkeligheden. Vi risikerer, at borgerinddragelsen bliver reduceret til et ritual. Mange oplever, at deres indsigelser ikke tages alvorligt, og at planerne allerede virker låste, når de når frem til høringsfasen. Måske fordi de i praksis er låste. Når retningen og detaljerne i en lokalplan reelt fastlægges i dialogen mellem investor og rådgiver, længe før den politiske eller offentlige debat begynder, bliver det svært at tage nærdemokratiet alvorligt. Det her handler ikke om, at det er forkert at bygge nyt – eller forkert, at rådgivere hjælper med det tekniske. Men det er fundamentalt problematisk, når det demokratiske ansvar bliver udliciteret til aktører med stærke økonomiske interesser. Det skaber tvivl om, hvem der egentlig former vores fysiske omgivelser – og på hvis vegne. Hvis kommunen vil værne om sin integritet og borgernes tillid, er der brug for tre konkrete ændringer: Transparens: Hvem har skrevet lokalplanen, og hvem har betalt for arbejdet? Det bør fremgå tydeligt. Armslængde: Eksterne rådgivere skal ikke fungere som bygherrens forlængede arm – men som teknisk bistand under kommunens ansvar. Tidlig borgerinddragelse: Hvis vi skal tage demokratiet alvorligt, skal borgernes stemmer høres, før planerne er færdige – ikke efter. Det er fristende at se lokalplaner som noget for specialister: ingeniører, arkitekter og jurister. Men lokalplaner er i virkeligheden det sted, hvor vores fælles fremtid formes. Det handler om, hvordan vi bor, mødes, færdes – og hvem der bestemmer det. Demokratiet starter ikke i stemmeboksen. Det starter dér, hvor planerne tegnes. Og lige nu bliver de i stigende grad skrevet med pennen i andres hænder.
Alternativets Grundlovstale 2025
Ægte demokrati kræver løbende borgerinddragelse lokalt, fx gennem kommunale borgerting om biodiversitet, klima og bevarelse af lokale institutioner. Der opfordres til en grundlovsrevision, der også inddrager naturens rettigheder og sikrer, at alle skabninger får en stemme i fremtidens demokrati. ***************************** Tak fordi jeg må få ordet. På denne særlige dag, hvor vi fejrer vores grundlov, vores demokrati og alt det, vi som samfund har bygget op i fællesskab. I går var jeg til bryllup. Et palæstinensisk bryllup. Der var dans, der var glæde, og der var øjeblikke af lys og håb. Og samtidig… under alt det smukke, lå der også noget andet. En sorg, et savn, en uro. For verden brænder lige nu. Og det mærker man – selv midt i kærlighedens fest. Det har fået mig til at tænke over, hvad det egentlig er, vi fejrer i dag. Grundloven. Den handler ikke bare om paragraffer. Den handler om mennesker. Om retten til at være med. Retten til at sige sin mening. Retten til at tro, elske og leve frit – uden frygt. Og i en tid, hvor overvågning stiger, ytringer censureres, og hvor demokratiske institutioner angribes i Danmark, er det ikke nok, at vi bare fejrer vores demokrati. Vi skal forsvare det. Vi skal styrke det. Og vi skal udvide det – så flere føler sig som en del af det. For demokrati er ikke en tilstand. Det er en proces. Det er ikke kun noget, vi stemmer hvert fjerde år. Det er noget, vi bygger op sammen – i hverdagen, i vores byer, i vores fællesskaber. Og her kommer vi til det lokale. Til noget, jeg tror, vi tit glemmer: Nemlig at demokratiet begynder lige uden for vores dør. Når vi involverer borgerne i beslutninger. Når vi lytter til dem, der ikke råber højest. Når vi tør gentænke, hvordan vi inviterer mennesker ind i fællesskabet – ikke bare som brugere eller klienter, men som aktive medborgere med noget på hjerte. Borgerinddragelse er ikke bare en metode. Det er demokratiets puls. Det er dér, tilliden bygges. Og uden tillid – intet demokrati. Jeg forestiller mig et kommunale borgerting som skal arbejde med kommunal biodiversitet og klimaudfordringer, som skal vejlede den lokale indsats Landsbyerne skal høres hvad de tænker der skal til for at bevarer forsamlingshuset, idrætsforeningen, den lokale skole og er der mulighed for at bevarer eller genskabe en lokal butik Så lad os bruge denne grundlovsdag som en påmindelse. Ikke bare om hvor langt vi er kommet – men også om hvor langt vi stadig skal. For frihed og medbestemmelse er ikke givet – det skal vedligeholdes. Det skal deles. Og det skal forsvares – ikke kun mod ydre trusler, men også mod ligegyldighed. Inden vi når til afslutningen, er jeg nødt til at komme ind på en revision af grundloven. Der er sket meget i samfundet siden 1849 hvor Grundloven blev vedtaget. Hvordan giver vi naturen rettigheder. Det har Grundloven ikke taget højde for, det bliver fremtidens forpligtelse at indtænke andre ligesindede skabninger i en nytænkning af grundloven. Den debat om tage de kommende år. Til sidst vil jeg bare sige: Demokrati er noget, vi gør – sammen. Og hvis vi hver især gør lidt – så gør det en forskel. Tak for ordet. Og god Grundlovsdag.
Ny politisk kultur i Nyborg!
Læserbrev nov 2024
Nu er budget 2024 vedtaget i Byrådet, og om et år er der så kommunalvalg. Så bliver der mulighed for at konfrontere de nuværende byrådspartier med konsekvenserne af budgettet. Ved næste års kommunalvalg vil Alternativet også være med på stemmesedlen og deltage i debatterne om de politiske prioriteringer og borgernes ve og vel. For det første er den måde budgettet bliver skabt på stærkt utilfredsstillende. Vi så at den ansatte kommunalledelse egenhændigt fremkom med et stort sparekatalog uden at byrådet eller økonomiudvalget eller borgmesteren havde givet dem den opgave. Der var ikke noget i nogen referater fra det politiske niveau. Det betyder at embedsværket politiserer og det kan på ingen måde accepteres. Et eksempel var Kommunaldirektørens forslag om at lukke to landsbyskoler, noget som Alternativet var stærkt imod, og som da heller ikke blev vedtaget i byrådet. Det er en procedure som Alternativet vil have ændret således, at et embedsværk arbejder efter politisk anvisning og derudfra foretager økonomiske beregninger og konsekvenser til politiske forhandlinger og beslutninger Alternativet Nyborg
Serviceteamet en aktiv del af Nyborg Kommune!
Læserbrev til Fyens.dk okt 2024
Serviceteamet har været en aktiv del af Nyborg Kommune siden 2008. De har stået for rengøring af skoler, børnehaver, kommunale kontorer og vaskeri for plejehjem og hjemmeboende ældre, der ikke havde mulighed for egen tøjvask, kommunale dørmåtter og serviceteamets egne klude, håndklæder m.m. Ikke nok med at organisationen har udført meget god service, det har også været en arbejdsplads, som gav plads til en del medarbejdere, der ellers ikke har haft nemt ved at være en fast del af det almindelige arbejdsmarked. Der har igennem mange år været fast kontakt mellem jobcentret og Serviceteamet for at de kunne rekruttere medarbejdere der havde brug for at komme i et forløb der kunne give dem en varig kontakt med arbejdsmarkedet Serviceteamet har taget personlige hensyn til en del af medarbejderstaben, så de kunne fastholde en faste ansættelser fx via fleksjob og andre tiltag. I det nye kommunale budget står området til at skulle reducere økonomien med 1,4 million i 2025 og 2,8 millioner i 2026. Pengene er beskrevet til at skulle findes ved at sætte Serviceteamet i offentligt udbud, hvormed det kan ske at en privat aktør overtager opgaven. Mange medarbejdere står til at miste deres arbejde på grund af denne plan. Der er ca. 80 fastansatte medarbejdere i serviceteamet, med en ansættelsesgrad fra 15 timer til fuldtidsansatte. Vores beregning viser, at der sker en reduktion på ca. 15% af de ansatte, hvis man regner med at der ikke skal findes et provenu til en evt. ny arbejdsgiver Vi må forvente, at en almindelig privat arbejdsgiver lægger mere vægt på økonomi, effektivitet og arbejdsomhed, end den personlige hensyntagen som prioriteres af serviceteamet, så med en privat arbejdsgiver kan man forvente en endnu mindre ansættelsesgrad. Spørgsmålet er, om Nyborg Kommune overhovedet vil opnå en reduktion af udgifterne? I dag modtager vi en stor værdifuld service af mange svært integrerbare medarbejdere. Hvis de fyres og ikke kan få nyt arbejde, vil det medføre mange udgifter til andre afdelinger i det offentlige system. Tidligere har Nyborg Kommune forsøgt at udlicitere området. I 2012 gav det reelt ikke noget udbytte. Disse planer kunne umiddelbart se ud som en talmæssig løsning på budgettet for år 2025-29. Derimod ser det ud som byrådet ikke har regnet med de mange ekstra omkostninger, der kan opstå andre steder i den offentlige administration ved at afskedige medarbejdere, hvor en del er på kanten af arbejdsmarkedet? Vi venter spændt på det, men frygter resultatet. OBS - Det er værd at bemærke: Vej og Park er også gode til at integrere mange medarbejdere, som vanskeligt kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Her kan opstår samme udfordring for mange ansatte - fyring. Ønsketænkning kan være farlig, når konsekvenserne er svære at se i øjnene, og man blot kan feje problemerne over til et andet bord
Hvor er byplanen for Nyborg – og byens identitet?
Nyborg mangler en samlet byplan, hvilket har ført til en fragmenteret identitet præget af tilfældige investorprojekter uden hensyn til natur, kultur og æstetik. Alternativet Nyborg foreslår en borgerdrevet helhedsplan baseret på byens historiske arv, grønne forbindelser og sammenhæng mellem Nyborg By, Ørbæk, Ullerslev og landsbyerne. Gennem årtier har Nyborg udviklet sig uden en samlet vision. Byudviklingen har været styret af tilfældigheder, særinteresser og hurtige løsninger – uden blik for æstetik, etik og helhed. Resultatet er en by, der i stigende grad mangler sammenhæng og identitet. Nyborg fremstår i dag som et arkitektonisk puslespil med brikker fra vidt forskellige spil: trafikårer, tankstationer, burgerbarer og nu en voksende industrihavn. Byens naturlige åndehuller, grønne korridorer og kulturarv er tilsidesat, selvom de er det, der skaber livskvalitet for borgere, tilflyttere og turister. Byens identitet burde bygge på dens historiske arv som kongeby og fæstningsby – og på den stærke sammenhæng med de omkringliggende landsbyer og satellitbyerne Ørbæk og Ullerslev. De små lokalsamfund er en del af kommunens helhed og bør tænkes aktivt ind i en strategi, hvor grønne forbindelser, stier, kulturtilbud og fælles identitet binder hele kommunen sammen. I dag står de isolerede, mens Nyborg By udvikler sig uden retning. Bygherrernes individuelle projekter står som enlige “tidsler” i seks etagers højde eller som firkantede betonklodser i tilfældigt udvalgte farver – uden dialog med natur, kultur eller eksisterende bebyggelse. Samtidig prioriteres kemisk industri og en større industrihavn midt i byen. Hvor andre byer konsekvent adskiller boliger og industri, synes dette hensyn fraværende i Nyborgs byråd. Ja, der blev vedtaget en kommuneplan i 2021. Men en plan på papiret gør ingen forskel, hvis den konstant udhules af dispensationer og investorhensyn. Inden byen for alvor mister sin sjæl, må Nyborg have en reel byplan, som: Definerer en tydelig identitet med afsæt i historie, natur og helhed. Sikrer sammenhæng mellem Nyborg By, Ørbæk, Ullerslev og landsbyerne. Sætter grønne områder og menneskelig trivsel før industriinteresser. Overholdes uden undtagelser. Det nuværende byråd har endnu ikke leveret denne vision, og flere frygter, at opgaven først tages alvorligt efter KV25. Men Nyborg kan ikke vente to år mere. Alternativet Nyborg foreslår, at borgere, fagfolk, arkitekter og kommunens egne medarbejdere sammen udvikler en helhedsplan, der skaber en smuk, sammenhængende og levende by – i stedet for et misfoster af tilfældigheder. Hvis vi vil have en by og en kommune med stolthed, liv og tiltrækningskraft, skal vi handle nu. Ellers risikerer vi, at Nyborg mister både sin sjæl og sin identitet.